Dette er tekstversionen af Tina Green overtager posten som ledende overlæge på Afdeling for Klinisk Patologi
Klik her for at komme til den grafiske version af Tina Green overtager posten som ledende overlæge på Afdeling for Klinisk Patologi

Forside - Læs op - Sitemap


Tina Green overtager posten som ledende overlæge på Afdeling for Klinisk Patologi


Tina Green

 

Tina Green bliver ny ledende ovelæge for Afdeling for Klinisk Patologi fra 1. april 2021, hvor Niels Marcussen har valgt at stoppe. Han vil fortsat være tilknyttet som professor i afdelingen.

- Jeg kender Afdeling for Klinisk Patologi som en meget velfungerende og fagligt stærkt etableret afdeling med et højt ambitionsniveau inden for alle subspecialer, laboratorier, forskning og uddannelse. Vi står den kommende tid over for store opgaver som indførelse af digital diagnostik på histologipræparater og yderligere opgradering af molekylærbiologien som diagnostisk redskab og nødvendig forudsætning for individualiseret kræftbehandling. Hertil kommer flytningen til Nyt OUH. Kunsten bliver hele tiden at sikre, at den daglige drift fungerer med patologisvar til tiden, uden at der slækkes på den vanlige høje kvalitet, fortæller Tina Green.

- Afdelingen skal helt naturligt varetage de mest komplekse diagnostiske opgaver, som der er behov for i lyset at de højt specialiserede kirurgiske, medicinske og onkologiske ekspertiser på OUH. Det bliver udfordrende, men jeg ser virkelig frem til at tage fat på opgaverne sammen med både medarbejdere og de øvrige ledere i afdelingen. Det er vigtigt for mig at værne om de værdier, der gør afdelingen til et helt særligt sted at arbejde, lyder det fra Tina Green.

Lægefaglig direktør, Kim Brixen ser frem til samarbejdet med den nye ledende overlæge.

- Tina Green kender Klinisk Patologi og medarbejderne rigtig godt efter sine år i afdelingen. Jeg ved, at hun vægter et godt samarbejde på tværs højt, og at hun har et godt blik for både det faglige, strategiske og forskningen, så jeg er sikker på, at det bliver et godt match. Jeg ser frem til samarbejdet, fortæller han.

 

Fakta om Tina Green

​Uddannelsesansvarlig overlæge ved Afdeling for Klinisk Patologi, OUH siden 1. november 2017.

Forinden da har Tina Green arbejdet på afdelingen som afdelingslæge, ligesom hun også har haft sin hoveduddannelsesstilling samme sted. Forud for det har hun bestridt en række forskellige ansættelser b.la på Sygehus Lillebælt, Slagelse Sygehus mm.

Klinisk lektor i Patologi, Syddansk Universitet, Odense, Danmark siden 2016.

Fast deltager i Lunge MDT konferencer med funktion af ordstyrer og dikterende læge siden 2017

Fast tovholder for tværfaglig konference med Kæbekirurgisk Afd. K (oral patologi) og Reumatologisk afd. C (Lunge og Hoved-hals patologi) siden sommer 2020

Cand.med. fra Københavns Universitet 2004. Ph.d.grad, Syddansk Universitet 2012 og speciallæge I Patologisk anatomi og cytologi 2016.

Tina Green bor i Odense med sin familie.
 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk